tirsdag den 28. marts 2017

Boganmeldelse: "Ubrugelig men interessant viden"!

Af René Lauritsen
Forlaget Publicize
132 sider
ISBN: 978-87-999640-0-0
Kan købes: HER

Jeg har fået denne bog hjem til anmeldelse fra https://bogreolen.dk/ så allerførst tak for det :)

Bogen kan næsten beskrives som perfekt til gave, til manden der har alt :)
Den er godt nok anderledes. Spøjs. Underfundig. Hyggelig. Spændende. Og komplet overflødig.

Dette er bogen for dig der gerne vil vide en masse om ingenting. For her får du oplysninger om alt fra at kroppen i sig selv indeholder salt nok til to æg og til større historiske begivenheder som er opstået på grund af tilfældigheder mm. Denne bog handler kort sagt om alt og ingenting.

Det er svært at læse den ud i et stræk, fordi det er som i et opslagsværk. Man får en masse små punkter som fortæller hver sin ting. Som et leksikon med ligegyldig paratviden.

Og alligevel var jeg solgt. Det er så skønt at læse noget anderledes. Og noget som både giver en noget at tænke over men samtidig underholder en hele vejen igennem. FANTASTISK!

Så har du lyst til at lære en masse om en masse forskellige ting, vil du underholde dine gæster med nogen sjove fakta, eller skal du lige have lidt ekstra at tænke over? Så vil jeg personligt anbefale dig at kaste dig over Renés lille mesterværk.

God fornøjelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar